Jobtræning gav ny tro på fremtiden
En virksomhed bliver ofte gjort til sorteper, når et menneske går ned med depression og stress, men det sker heldigvis også engang imellem, at en virksomhed kan få den stik modsatte rolle. For Astrid Harborg var hendes jobtræning hos KreStoffer.dk den redning, som gav hende roen tilbage i hverdagen.
Stress, depression og fyring
I sit tidligere job som inkassator befandt Astrid sig ikke godt og det resulterede i stress, depression, fyring og kaos - alt sammen i finanskrisens mørkeste timer. Med fortvivlelse og rod omkring sig var det ikke nemt at finde rum til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, for hun var nødt til at finde en arbejdsplads som kunne tilgodese hendes behov for milde omstændigheder.
Vejen frem
Efter at have været sygemeldt i et år, tog Astrids liv en ny drejning til det bedre i august 2010, hvor hun startede i jobtræning hos KreStoffer.dk. Allerede fra første dag vidste Astrid, at hendes nye arbejdsplads, var det hun havde brug for. Som Astrid udtaler "Her var der mulighed for at få en rolig arbejdsdag i et spændende og inspirerende miljø, hvor jeg hver eneste dag kunne gå hjem og føle, at jeg var værdsat og blev lyttet til".
Et år senere
Et år efter Astrids start hos KreStoffer.dk var hun stort set tilbage på fuld tid og kunne nu se frem til at komme styrket ud af sit forløb. Nøglen til denne succeshistorie ligger i virksomhedens kulturelle struktur, som først og fremmest bygger på kreativ tænkning og frie rammer. For os i KreStoffer.dk, er det afgørende for virksomhedens overlevelse, at alle medarbejdere kan udvikle sig personligt gennem deres arbejde og føle på egen krop, at de har betydning og gør en forskel.
Forståelse gennem samtale
Hos KreStoffer.dk arbejdes der under mottoet 'frihed under ansvar' og individets sættes i centrum. Derfor er det først og fremmest vigtigt for os at få klarlagt, hvad KreStoffer.dk kan gøre for medarbejderen i jobtræning, frem for at udnytte den gratis arbejdskraft. De fleste ved, at forståelse opnås gennem samtale og ved løbende at lave opfølgning med Astrid, var det muligt for Betina at skræddersy forløbet så meget, at Astrid både fik plads og udfordringer i hverdagen.
Den sociale bevidsthed
I den sidste fase af jobtræningen hos KreStoffer.dk skal medarbejderen helst være tilbage på mindst 25 timer, hvis det skal betragtes som en succes for virksomheden. Samtidig skal medarbejderen gerne blomstre op og afslutte sit forløb som et helstøbt menneske - klar til arbejdsmarkedet, familien og fritiden.
Hele denne virksomhedsfilosofi ligger i naturlig forlængelse af vores forretningskoncept, som netop centrerer sig om social aktivitet og værdi i hverdagen. Når en virksomhed bevæger sig inden for håndarbejdets kunst, er det altafgørende at have en social bevidsthed og forstå de mennesker, man har kontakt med.
At være til nytte og skabe værdi
Hos KreStoffer.dk sælges der stof, garn og tilbehør, og i Odense har vi butik og syskole. Det er selvsagt meget sociale aktiviteter i mange henseender og sammenhold er derfor en vigtig faktor i virksomhedens daglige drift. KreStoffer.dk vil gerne være en virksomhed, som er til nytte og skaber værdi - altså skabe de såkaldte 'win-win'-situationer for virksomheden, medarbejderne og kunderne - hvad end det gælder virksomhedens overlevelse eller på det personlige plan ude i samfundet.
Vi og resten af KreStoffer.dk kan nu se tilbage på et år, hvor virksomheden har haft stor glæde og gavn af Astrid Harborgs indsats, men vigtigst af alt kan alle parter stolt se tilbage på et år, hvor Astrid har blomstret, udviklet sig og fundet sit mod igen. Den sociale bevidsthed
I den sidste fase af jobtræningen hos KreStoffer.dk skal medarbejderen helst være tilbage på mindst 25 timer, hvis det skal betragtes som en succes for virksomheden. Samtidig skal medarbejderen gerne blomstre op og afslutte sit forløb som et helstøbt menneske - klar til arbejdsmarkedet, familien og fritiden.
Hele denne virksomhedsfilosofi ligger i naturlig forlængelse af vores forretningskoncept, som netop centrerer sig om social aktivitet og værdi i hverdagen. Når en virksomhed bevæger sig inden for håndarbejdets kunst, er det altafgørende at have en social bevidsthed og forstå de mennesker, man har kontakt med.
At være til nytte og skabe værdi
Hos KreStoffer.dk sælges der stof, garn og tilbehør, og i Odense har vi butik og syskole. Det er selvsagt meget sociale aktiviteter i mange henseender og sammenhold er derfor en vigtig faktor i virksomhedens daglige drift. KreStoffer.dk vil gerne være en virksomhed, som er til nytte og skaber værdi - altså skabe de såkaldte 'win-win'-situationer for virksomheden, medarbejderne og kunderne - hvad end det gælder virksomhedens overlevelse eller på det personlige plan ude i samfundet.
Astrid i dag
Astrid udtaler at hun i dag er glad, positiv og velfungerende, men stadig jobsøgende. Hos KreStoffer.dk kunne vi desværre ikke beholde Astrid, men der er ingen tvivl om at Astrid, med det meget imponerende CV og de mange forskellige jobfunktioner hun har taklet gennem et helt liv, stadig er en fantastiske offervillig og arrangeret arbejdskraft for en given virksomhed mange år endnu.
Hvis nogen skulle være interreseret i Astrid som kommende arbejdskraft, kan hun evt. kontaktes gennem Krestoffer.dk på info@krestoffer.dk - Vi kan naturligvis på det varmeste anbefale Astrid.
Betina Rosener
KreStoffer.dk
Få bloggen på mobilen:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar