fredag den 11. november 2011

Efterårets nye Line2Line mønstre

- til dig der elsker at sy...

Nye Line2Line mønstre der udkom på Kreative Dage 2011
Vores kreative designerer har over sommeren arbejdet på udvikling af 18 nye Line2Line snitmønstre, som netop lige har været præsenteret på den årlige Håndarbejdsmesse i Fredericia  -  Her blev der fremvist følgende nye snitmønstre fra Line2Line:

8 jakker..... (J431, J432, J433, J434, J436, J437, J439, J440) 
9 kjoler...... (K212, K220, K221, K222, K223, K224, K225, K226 og K227)
1 overdel... (B197).


Det har denne gang været en lidt hård proces at udvikle modellerne, da vi har så travlt i butikken og på Krestoffer.dk, at tiden til de kreative tanker, denne gang, måtte foregå mens andre forhåbentlig holdt en dejlig sommerferie. Vi er derfor utrolig glade og stolte over de 18 nye modeller, som du allerede nu kan se på:
http://www.kre-stoffer.dk/snitmoenstre-line2line-c-188_55.html.


Du kan også gå direkte til det mønster fra Line2Line du vil se nærmere på:

- B197 tunika m. satinskråbånd og krave - se modellen her på KreStoffer.dk


  http://www.krestoffer.dk/tunika-satinskraabaand-krave-p-2181.html

J431 Poncho ONE SIZE - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/pancho-p-2174.html

- J432 Jakke med to vejs lynlås  - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/jakke-vejs-lynlaas-p-1354.html

J433 Poncho m. rullekrave og bælte - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/poncho-rullekrave-baelte-p-2171.html

J434 Kort cardigan m. effekt stykke - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/kort-cardigan-effekt-stykke-p-2173.html

- J436 Kort jakke - Se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/kort-jakke-p-2118.html

- J437  Asymetrisk jakke - Se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/asymetrisk-jakke-p-2119.html

- J439 Lang cardigan m. rynk, lommer, knapper - På vej til KreStoffer.dk

- J440 Jakke m. krave og runde forkanter - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/kort-cardigan-effekt-stykke-p-2173.html

- K212 Kjole m. spidser og overskæring - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/kjole-spidser-overkaering-p-2175.html

- K220 Kjole med slåom effekt - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/kjole-slaaom-effekt-p-2110.html

- K221 Slå-om bluse m. rynk - På vej til KreStoffer.dk

- K222 Spencer med udvendige læg - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/spencer-udvendige-laeg-p-2177.html

- K223 Dobbelt kjole - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/dobbelt-kjole-p-2112.html

- K224 Kjole med bælteåbninger - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/kjole-baelteaabninger-p-2109.html

- K225 Kjole med buedede bunstykker - se modellen på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/kjole-buede-bundstykker-p-2111.html

- K226 Jersey kjole m. store lommer - se modellen her på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/jersey-kjole-store-lommer-p-2179.html

- K227 Kjole m. krave og lommer - se modellen her på KreStoffer.dk
  http://www.krestoffer.dk/kjole-krave-lommer-p-2178.html




Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

fredag den 4. november 2011

Astrid blomstrede i kreativt miljø

Jobtræning gav ny tro på fremtiden

En virksomhed bliver ofte gjort til sorteper, når et menneske går ned med depression og stress, men det sker heldigvis også engang imellem, at en virksomhed kan få den stik modsatte rolle. For Astrid Harborg var hendes jobtræning hos  KreStoffer.dk den redning, som gav hende roen tilbage i hverdagen.







Stress, depression og fyring
I sit tidligere job som inkassator befandt Astrid sig ikke godt og det resulterede i stress, depression, fyring og kaos - alt sammen i finanskrisens mørkeste timer. Med fortvivlelse og rod omkring sig var det ikke nemt at finde rum til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, for hun var nødt til at finde en arbejdsplads som kunne tilgodese hendes behov for milde omstændigheder.

Vejen frem
Efter at have været sygemeldt i et år, tog Astrids liv en ny drejning til det bedre i august 2010, hvor hun startede i jobtræning hos KreStoffer.dk. Allerede fra første dag vidste Astrid, at hendes nye arbejdsplads, var det hun havde brug for. Som Astrid udtaler "Her var der mulighed for at få en rolig arbejdsdag i et spændende og inspirerende miljø, hvor jeg hver eneste dag kunne gå hjem og føle, at jeg var værdsat og blev lyttet til".

Et år senere
Et år efter Astrids start hos KreStoffer.dk var hun stort set tilbage på fuld tid og kunne nu se frem til at komme styrket ud af sit forløb. Nøglen til denne succeshistorie ligger i virksomhedens kulturelle struktur, som først og fremmest bygger på kreativ tænkning og frie rammer. For os i KreStoffer.dk, er det afgørende for virksomhedens overlevelse, at alle medarbejdere kan udvikle sig personligt gennem deres arbejde og føle på egen krop, at de har betydning og gør en forskel.

Forståelse gennem samtale
Hos KreStoffer.dk arbejdes der under mottoet 'frihed under ansvar' og individets sættes i centrum. Derfor er det først og fremmest vigtigt for os at få klarlagt, hvad KreStoffer.dk kan gøre for medarbejderen i jobtræning, frem for at udnytte den gratis arbejdskraft. De fleste ved, at forståelse opnås gennem samtale og ved løbende at lave opfølgning med Astrid, var  det muligt for Betina at skræddersy forløbet så meget, at Astrid både fik plads og udfordringer i hverdagen.

Den sociale bevidsthed
I den sidste fase af jobtræningen hos KreStoffer.dk skal medarbejderen helst være tilbage på mindst 25 timer, hvis det skal betragtes som en succes for virksomheden. Samtidig skal medarbejderen gerne blomstre op og afslutte sit forløb som et helstøbt menneske - klar til arbejdsmarkedet, familien og fritiden.

Hele denne virksomhedsfilosofi ligger i naturlig forlængelse af vores forretningskoncept, som netop centrerer sig om social aktivitet og værdi i hverdagen. Når en virksomhed bevæger sig inden for håndarbejdets kunst, er det altafgørende at have en social bevidsthed og forstå de mennesker, man har kontakt med.

At være til nytte og skabe værdi
Hos KreStoffer.dk sælges der stof, garn og tilbehør, og i Odense har vi butik og syskole. Det er selvsagt meget sociale aktiviteter i mange henseender og sammenhold er derfor en vigtig faktor i virksomhedens daglige drift. KreStoffer.dk vil gerne være en virksomhed, som er til nytte og skaber værdi - altså skabe de såkaldte 'win-win'-situationer for virksomheden, medarbejderne og kunderne - hvad end det gælder virksomhedens overlevelse eller på det personlige plan ude i samfundet.
Vi og resten af KreStoffer.dk kan nu se tilbage på et år, hvor virksomheden har haft stor glæde og gavn af Astrid Harborgs indsats, men vigtigst af alt kan alle parter stolt se tilbage på et år, hvor Astrid har blomstret, udviklet sig og fundet sit mod igen.

Astrid i dag
Astrid udtaler at hun i dag er glad, positiv og velfungerende, men stadig jobsøgende. Hos KreStoffer.dk kunne vi desværre ikke beholde Astrid, men der er ingen tvivl om at Astrid, med det meget imponerende CV og de mange forskellige jobfunktioner hun har taklet gennem et helt liv, stadig er en fantastiske offervillig og arrangeret arbejdskraft for en given virksomhed mange år endnu. 

Hvis nogen skulle være interreseret i Astrid som kommende arbejdskraft, kan hun evt. kontaktes gennem Krestoffer.dk på info@krestoffer.dk  - Vi kan naturligvis på det varmeste anbefale Astrid.

Betina Rosener
KreStoffer.dk




Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

fredag den 19. august 2011

Ugebrev 33

Ny inspiration i butikken

Vi har, som inspiration til alle jer der elsker at strikke og sy, nu fået de nye blade fra Drops og de nye snitmønstre fra Onion ind af døren.

De nye Drops blade:
De 4 nye blade vi har modtaget fra Drops Garnstudio, er de nye numre 131-134. Modellerne i bladene spænder vidt med gode ideer til bluser, sjaler, trøjer, huer, hansker oma.

Du vil helt sikkert kunne finde en masse søde og spændende modeller i de nye blade, men vi er især faldet over en rigtig sød model 133-1 (Nepal) som virker sjov og spændende at strikke.
Vi arbejder lige nu på at få de nye blade uploaded til vores webshop h.m. - Du kan allerede nu se de nye dropsblade på KreStoffer.dk

Nedsatte priser på Drops:
Drops garnstudio har meget overraskende for alt og alle nedsat priserne for udvalgte garner med op til 30% med virkning fra 15. august. Så nu kan du købe Drops' billige garner endnu billigere...

De nye snitmønstre fra Onion:
Onion har beriget os med 5 nye snitmønstre, som vi lige nu arbejder på at få på vores webshop
De 5 mønstre er: 
                               1047 - Jakke med krave ud i et
                               2036 - 60'er inspireret kjole
                               2039 - Kjole med detaljer til strik
                               4027 - Loose fit chino-.berberbuks
                               6015 - Oversize dragt til strikstof

På KreStoffer.dk giver vi naturligvis også 10% på vores Onion mønstre i forhold til butiksprisen.

Nyheder på vej
Lige nu arbejder vi ihærdigt på at få færdiggjort min.10 nye Line2Line mønstre, som gerne skulle lande i butikken og på vores webshop inden så længe - mere om det senere...





Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

onsdag den 6. juli 2011

Krestoffer.dk fejrer sine kunder i sommervarmen

Velkommen til denne uges Fredags-blog, som udgives onsdag denne gang :)

Bloggen kommer før tid i denne uge, da vi simpelthen ikke kan vente med at melde dette ud: Vi vil gerne fejre jer, vores kunder, som har været med til at skabe stor succes i vores webshop.

KreStoffer.dk har jer at takke for vores succes, så det fejrer vi med at kæmpe udsalg med 30 % rabat og fri fragt ved køb over 700 kroner!

Udsalget gælder i uge 28, 29 og 30, men vi tyvstarter allerede d. 6. juli 2011. For at få rabatten i webshoppen, skal du indtaste rabatkoden "fest", når du laver din bestilling.


Butikken i Odense holder ferielukket i de samme uger - 28, 29 og 30 - men vores webshop holder aldrig ferielukket.

Sommerudsalgets 30 % omfatter:


NB: Begrænset mængde. Gælder så længe lager haves.

For at gøre brug af rabatterne skal du indtaste rabatkoden "fest", når du har lagt dine varer i kurven på webshoppen. Der er fri fragt ved bestillinger over 700 kroner.

Butikken i Odense, vores Facebook, Twitter og denne blog holder ferielukket i ugerne 28, 29 og 30. Vi åbner igen d. 1. august 2011. Webshoppen holder åbent i hele perioden og du kan få leveret dine varer hele sommeren som du er vant til.

Vi håber, at du får mulighed for at nyde lidt sommer, sol og strand mens vi er væk - det vil vi i hvert fald prøve på - og husk nu, at strikketøj og symaskine kan tages med uden for i det gode vejr :)

På vores Facebook-væg er du altid velkommen til at dele billeder, historier eller lignende med os. Hvis du får lavet nogle kreationer i løbet af sommeren, så tag et billede af dem og del det på vores væg. Vi nyder at se billeder af de interessante ting vores kunder får lavet.

Endnu engang tak for al jeres støtte! Vi håber I vil nyde udsalget :)

God sommer til alle!

- KreStoffer.dk

NB: Udsalget gælder fra d. 11. juli til og med d. 31. juli 2011, men vi tyvstarter d. 6. juli.



Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

fredag den 1. juli 2011

Efteråret kommer til sommer - syskolen går på ferie

Velkommen til denne uges Fredags-blog!

I dag er det sidste dag i syskolen og alle vores elever er ved at lægge sidste hånd på deres projekter. Kreativ Syskole er en af de eneste syskoler i landet, som trækker sommerferien så langt, men vores elever nyder jo at komme her og arbejde med deres syning, så hvorfor skulle vi lukke ned, bare fordi ferien kommer nærmere?

Få pladser tilbage
Om fem uger åbner vi dørene op igen - og med nye elever på holdene. De fleste hold er allerede booket op og der er kun få ledige pladser tilbage, så hvis du kunne tænke dig at blive en del af et kreativt og inspirerende miljø, hvor du kan komme og arbejde med dine ting blandt ligesindede, så skynd dig at få tilmeldt dig til Kreativ Syskole.


En inspirerende tid
De nye hold starter i uge 32, så det bliver kun lige til fem ugers sommerferie for de fleste elever, men det burde vel også være tid nok til at få indsamlet ny inspiration rundt omkring i verden. Vi glæder os i hvert fald til at se eleverne igen efter sommer. Der er altid en masse gode historier efter en lang pause og det er en af de mest inspirerende tider på året.


Efteråret kommer til sommer
Efterårets mode og farver trænger sig jo efterhånden også på, selvom sommeren dårlig nok er begyndt, men det tager jo lidt tid at få syet alt sit tøj inden efteråret kommer, så det er med at være ude i god tid. Derfor udkommer vores katalog også i midten af august, så alle har en chance for at hente inspiration til nye kreationer.

Line2Line er på vej igen
Vores to designere, Betina og Sanne, lægger i næste uge sidste hånd på vores nye Line2Line-mønstre inden vi går på sommerferie. Vi glæder os rigtig meget til at vise den nye sæsons mønstre frem for jer!

Vi håber I alle sammen får en dejlig og inspirerende weekend!

- KreStoffer.dk



Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

fredag den 24. juni 2011

Er der noget du savner?

Velkommen til denne uges Fredags-blog!

I onsdags skrev vi ud på vores Facebook-side og spurgte til, hvilken garn-producent, der er jeres favorit, men det er jo ikke alle jer her på Blogger, som er med på Facebook endnu, så derfor vil vi gerne give netop dig en chance for at komme med dit input.

Spørgsmålet på Facebook lød:
"Hvilken garn-producent er din favorit?"


Op til afstemning
Vi listede vores faste producenter op til afstemning og gav mulighed for tilføjelser, men det kan jo sagtens ske, at du savner noget garn fra et bestemt firma. KreStoffer.dk fører lige nu Drops, Dale, Schachenmayr og Sandnes, men måske sidder du derude og savner Hjertegarn eller noget helt sjette.

Vi lytter til vores kunder
Hos KreStoffer.dk vil vi utrolig gerne lytte til vores kunder og tilpasse os dine behov, men de færreste kunder skriver uopfordret. Derfor giver vi dig nu chancen for opfordret at byde ind med din uforbeholdne mening og ønsker. Tilføj blot en kommentar under bloggen. Forhåbentligt kan vi lære noget af det og blive endnu bedre i fremtiden :)

Efter 20 år lærer vi stadig
Selv om vi i år kan fejre 20 års jubilæum, så er vi ikke blevet for gamle til at lære nyt. Tværtimod! Med tiden har vi, som så mange andre før, erfaret at det er vigtigt at lytte til kundernes ønske. Vi håber derfor inderligt, at du vil tage imod dette tilbud om indflydelse og tillade os at lære af dig.

God weekend!

- KreStoffer.dk



Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

fredag den 17. juni 2011

Drops Supersale med sommergarn

Velkommen til denne uges Fredags-blog! Vi håber I nød pinsen i sidste uge og måske blev der syet og strikket rundt omkring?

Selvom der opstår lidt gråvejr rundt omkring, så er det jo trods alt blevet sommer og solen skinner så meget, at vi er kommet i sommerhumør. Derfor fejrer vi solskinnet med et kæmpe udsalg, som løber helt frem til 12. august.

Drops Supersale Summer giver dig rabat på alle sommergarner og vanen tro skærer vi 30 % af prisen, så du rigtig kan få noget for hænderne i løbet af sommeren. Alle varerne er rullet ind på vores webshop, så du kan allerede nu logge ind på www.krestoffer.dk og se det store udvalg af garner til sommeren.


Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvilke spændende kreationer man kan lave. I sidste uge så vi jo en hæklet æggemad på Facebook, som ganske vist kun er til pynt, men mulighederne er uden tvivl mange.

Du kan finde alle sommergarnerne i vores webshop under Garn, men vi har selvfølgelig også mange andre gode tilbud til dig. Kig ind forbi vores webshop og lad dig inspirere til sommerens aktiviteter.

Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vi sender ud når vi har gode tilbud og spændende nyheder. Du kan tilmelde dig på vores forside (se højre side).

God weekend :)

- KreStoffer.dk

fredag den 10. juni 2011

KreStoffer.dk's blog kan nu læses på mobilen

Sidste uges blog
I sidste uge kunne vi berette om næste sæsons farver og mode i vores Fredags-blog "Efterårets farver og mode". Hvis du endnu ikke har læst den, så fortvivl ikke - du kan nå det endnu. Den ligger i vores arkiv og vi sletter intet.

Pinse-weekend
I den meget snart forestående weekend er det pinse og for mange betyder det, at der skal besøges familie - både nært og fjernt. Mangler du lidt at fordrive tiden med, så har vi et godt bud. Nu kan du nemlig læse vores blog på mobilen.

KreStoffer.dk med på farten
Hvis du er den stolte indehaver af en smartphone eller en mobil med Internet-adgang, så kan du læse alle vores blogindlæg hvorend du befinder dig. Alt hvad du skal gøre er at gå ind på krestofferdk.blogspot.com/?m=1 og gemme siden som et bogmærke på telefonen. På den måde har du altid let adgang til de seneste opdateringer fra KreStoffer.dk.

Scan bloggen ind på mobilen
Har du en smartphone, kan du spare dig selv for lidt tid ved at scanne koden herunder med din mobil. Den leder dig direkte hen til vores blog, som du nemt kan gemme i telefonen. Hvis du ikke har en app til at scanne koder med, så kan vi anbefale Scan Life eller Google Goggles. Begge apps er helt gratis :)
God pinse til alle
Vi håber I alle sammen får en fantastisk pinse! Skulle der blive tid til at lave et par kreationer i weekenden, så del dem endelig med os på Facebook. Her kan du både uploade billeder og smide kommentarer, samt få en masse god tilbud - kun for fans på Facebook.

Krestoffer.dk på Facebook
Du kan følge os på Facebook lige her. Tryk på Like eller Synes godt om.



- KreStoffer.dk

fredag den 3. juni 2011

Information om efterårets farver og mode

Opfølgning på modekonkurrencen
Velkommen til denne uges Fredags-blog. Først og fremmest vil vi gerne sige tak for jeres deltagelse i vores modekonkurrence. Det var fantastisk at se så mange gode og varierede forslag - faktisk 50 forskellige bud. Heldigvis fandt vi da en vinder af gavekortet og det blev Helle Sandberg Kromann, som løb af sted med sejren. Stort tillykke til Helle!

De tre farver
Da vi annoncerede vinderen mandag formiddag, lovede vi jer lidt mere information om efterårets farver og mode. Som I måske husker er det grå, jordfarver og armygrøn, som kommer til at dominere efterårets kollektioner og farveudbud. Der er selvfølgelig nogle afstikkere hist og pist, men de tre farver vil vi komme til at se rigtig meget til efter sommer.


Farvernes anvendelse og kombinationer
Grå i alle nuancer er som sagt en af efterårets store farver. Det er en utrolig elegant og sofistikeret farve og den behøver heldigvis ikke være synonym med en grå mus, der går i et med væggen. Det stilrene design i grå nuancer kan let gøres spændende og iøjenfaldende med et frækt snit eller et lækkert mønster.

Jordfarver bliver også en af de dominerende farver og de matcher jo i sandhed efterårets visuelle udtryk, når man går en tur i skoven i oktober måned. Men jordfarver betyder ikke, at man skal ligne en blottet skovbund. Derimod kan jordfarverne i høj grad give et klassisk design et frisk pust og bringe nyt liv til gamle klude.

Armygrøn er den sidste af de tre dominerende farver, som har mange frække kombinationsmuligheder. Et spændende match er jo for eksempel karrygul, der virkelig giver et spil for øjnene. Karrygul er i øvrigt også en af efterårets mange bi-farver, lige som klassikeren sort. Armygrøn og sort er blandt andet også en virkelig lækker sammensætning.

Vi er allerede i gang med at lave nye snitmønstre til efterårskollektionen og det skal vi nok fortælle meget mere om senere.

KreStoffer.dk

mandag den 30. maj 2011

Vinderen af modekonkurrencen er fundet!

Vinderen af vores modekonkurrence er i dag fundet! :) Vi fik 50 rigtig gode og forskellige bud ind, men der kan kun være en vinder af gavekortet.

Se den heldige vinder på www.facebook.com/KreStoffer.dk.

- KreStoffer.dk

P.S. Senere på ugen vil der komme mere information om efterårets farver. Hold jer opdateret her og på Facebook.

onsdag den 25. maj 2011

Modekonkurrencen forlænges ugen ud

Først og fremmest vil vi gerne takke alle deltagerne i modekonkurrencen. Vi er glade for og overvældede over, at I har taget så godt imod vores lille tiltag, som forhåbentligt har bragt en smule ekstra sjov til jeres hverdag.

Derfor har vi her i 11. time besluttet at lade konkurrencen løbe ugen ud og øge beløbet på gavekortet. Det betyder altså, at du har ind til søndag midnat i denne uge til at deltage i konkurrencen, hvor du kan vinde et gavekort til en værdi af 200 500 kroner til vores webshop på www.KreStoffer.dk.

Der er kommet rigtig mange gode svar ind, så vi glæder os rigtig meget til at udnævne en vinder på mandag. Vi håber, at I alle sammen vil hjælpe til med at gøre konkurrencen endnu mere spændende ved at invitere jeres venner på Facebook til begivenheden og fortælle venner, familie og kollegaer om modekonkurrencen hos KreStoffer.dk. En konkurrence bliver jo altid mere spændende, når der er flere deltagere :)

Husk også, at du stadig kan nå at ændre dit svar, hvis du skulle være blevet usikker på, om dine chancer er gode nok. Du kan følge KreStoffer.dk på Facebook her og deltage i modekonkurrencen her. Du skal blot skrive dit svar på begivenhedens væg.

- KreStoffer.dk

mandag den 23. maj 2011

Modekonkurrence på Facebook

Torsdag i sidste uge købte vi nye stoffer ind til efterårets kollektion og derfor lancerede vi samme dag en modekonkurrence på Facebook, hvor du har mulighed for at vinde et gavekort på 200 kroner til butikken. Du kan stadig nå at deltage, da konkurrencen løber til i morgen tirsdag ved midnat.

Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på at gætte, hvilke tre farver, der kommer til at dominere efterårskollektionen. Dit bud skal skrives på væggen i den event vi har oprettet til formålet: "Modekonkurrence: Vind et gavekort på 200 kroner". Skynd dig ind på Facebook og deltag i konkurrencen allerede nu. Måske er du den heldige vinder.

NB: Vinderen får direkte besked.

KreStoffer.dk

fredag den 13. maj 2011

Nye spændende mønstre

Hvert år lancerer de store modehuse deres forårs- og efterårskollektioner, som i høj grad dikterer næste sæsons mode. Hos KreStoffer.dk lader vi os inspirere af kollektionerne og kreerer vores egne snitmønstre, så vores kunder kan sy deres eget tøj, som både er anderledes, unikt og moderne på samme tid.

Line2Line
Vores Line2Line-mønstre laves af vores to dygtige designere og undervisere Betina Rosener og Sanne Bisbjerg. De har begge mange års erfaring inden for branchen og blandt andet gennem deres undervisning holder de sig opdateret på modens udvikling og tidens tand. Vores snitmønstre forudsætter, at du kan arbejde rimelig selvstændigt med din syning, da der medfølger en begrænset syforklaring til mønstrene. Tanken er, at de skal være inspirerende mønstre med kreativ frihed og ikke diktere din syning.

Der er for os ingen tvivl om, at vores kunder er den type mennesker, som elsker at omfavne den kreative del af deres sjæl og selv skabe noget nyt. Vores kunder kan lide at udrette noget med deres hænder og lave smukke kreationer. Vi har det på præcis samme måde her hos KreStoffer.dk! Derfor har vi lige nu mere end 180 forskellige snitmønstre i butikken og en stor del af dem kan du finde i vores webshop.

Nye mønstre
For cirka halvanden måned siden fik vi en række nye snitmønstre ind i sortimentet og vi laver løbende nye mønstre, når vi støder på en inspirerende idé. Modehusenes efterårskollektioner er så småt også ved at blive lanceret og præsenteret for branchen. Igen i år vil vi selvfølgelig lade os inspirere blandt andet danske og italienske designs og lave nye spændende mønstre til alle jer med en kreativ sjæl.

Kreativ Syskole
Hvis du sidder derude og føler dig overset fordi du ikke kan sy, men har lysten til at lære det, så fortvivl ikke. KreStoffer.dk's Kreativ Syskole har alle kompetencerne til at lære dig at sy dit eget tøj. Hvad end du er begynder eller erfaren, er der plads til dig i vores syskole. Holdene består af både begyndere og de mere rutinerede og hygger sig gevaldigt sammen, så hold dig ikke tilbage. Skriv dig op til et hold på syskolens hjemmeside www.kreativ-syskole.dk eller send os en mail på info@krestoffer.dk. Vi er allerede nu i gang med at skrive folk op til efterårets hold.

- KreStoffer.dk

mandag den 9. maj 2011

Godter fra KreStoffer.dk

Her på de seneste har vi hos KreStoffer.dk introduceret en masse nye og spændende produkter. Sideløbende med alle de mønstre, som vores to dygtige designere laver, så udvider vi jo også stof- og garnsortimentet, når vi finder noget spændende.

Men ind imellem sker det, at der dukker noget helt unikt op, som vi bare må have. Det skete, da vi for to måneder siden introducerede Plints elkedel i butikken og på shoppen. Som du kan se her er det en super smart elkedel, som klæder ethvert hjem. Lige nu har vi selv nogle stykker stående i butikken, hvor de pynter blandt stof, garn og andet tilbehør.


For nylig fik vi også en lille sjov ting hjem - nemlig Hello Kitty-knapper. De fås i hvid og pink, og vi synes de er super søde. Hvilken lille pige eller kvinde med en prinsesse inderst inde, vil ikke synes om en fræk lille katte-knap på et stykke tøj? :) De koster kun 10 kroner i vores shop...


Og så har vi også introduceret nogle nye typer garn. Vi har fået nyt garn fra DROPS, nemlig Lace, og så har vi fået både Dales Royal Alpakka og Schachenmayrs Rheuma Thermal Wolle ind i butikken. Du kan se dem alle sammen på vores hjemmeside, hvis du trykker på navnene. Vi synes selv de er nogle vildt lækre garner, men du kan jo selv bedømme.

På gensyn :)

Med venlig hilsen,

KreStoffer.dk

tirsdag den 26. april 2011

Kreativ Syskole hos KreStoffer.dk

Har du svært ved at finde tøj, der passer til dine ønsker? Eller er du bare træt af det kedelige udvalg?
Vi er gode til mode, inspiration og kreative detaljer, som gør dit tøj anderledes og smart. Undervisningen er for alle og på alle niveauer, i nyrenoverede lokaler med alt til fri rådighed. Et perfekt inspirerende miljø med kreative og gode idéer.

For kun 39 kroner pr. time får du mulighed for at skabe din egen stil og blive inspireret af andres idéer i et kreativt og fælles miljø. Der er undervisere på alle hold, så hjælpen er ikke langt væk.

Vi har plads til 12 elever på hvert hold og der er undervisning flere gange om dagen. Vi optager selvfølgelig nye elever året rundt, så skriv dig endelig op på ventelisten.

Læs mere om Kreativ Syskole, undervisningen, holdene og ledige pladser på www.kreativ-syskole.dk. Kontakt os på 65 91 19 09 eller info@krestoffer.dk.

Er du selv underviser? Så kan du leje vores lokaler og blive en del af et kreativt team. Kontakt os på 65 91 19 09 eller info@krestoffer.dk for mere information.

KreStoffer.dk - med garn'ti

mandag den 18. april 2011

Gaveidéer til gode priser

Som noget rimelig NYT er vi begyndt at forhandle spændende og anderledes gaveidéer. Det er produkter, som vi selv er faldet for og som vi 100 % kan stå inden for. Da vi selv har stor glæde og fornøjelse af disse produkter, sælger vi dem til meget stærke net-priser, som du nu kan få glæde af. Vi synes selv de er en naturlig forlængelse af vores produkter, men du kan jo selv vurdere, om Plints krus og kedler går godt sammen med en garnnøgle og et par strikkepinde :)

KreStoffer.dk - med garn'ti

fredag den 15. april 2011

NYHED! KreStoffer.dk rykker ud på plejehjem og ældrecentre

Vi er nu rykket ud på plejehjemmene og ældreboligkomplekser, hvor vi gerne vil være med til at højne livsglæden og forhåbentlig forlænge livet hos alle dem, som har den store glæde og fornøjelse ved at strikke, hækle eller sy.

KreStoffer.dk sørger for, at beboerne kan udfylde vores overskuelige bestillingslister, som så sendes med posten i en vedlagt frankeret kuvert. Herefter leverer vi pakken direkte ved døren. Der er også mulighed for, at personalet kan få en konto oprettet på vores webshop, så vedkomne kan forestå bestillingerne på nettet. Vi er meget fleksible mht. måden det bliver gjort på – bare vi kan se, at det spreder glæde og livslyst har vi som forretning opnået vores mål.

Hvis du er interesseret i et samarbejde, eller kender nogen som kunne have gavn af det, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte os på info@krestoffer.dk eller 65 91 19 09.

KreStoffer.dk - med garn'ti

torsdag den 14. april 2011

Udsalg i KreStoffer.dk fra d. 14. april kl. 10

KreStoffer.dk holder kæmpe udsalg fra d. 14. april kl. 10.

30 % på mange forskellige slags garn - bl.a. Drops.

Vi har også tilbud på flere metervarer og du får gratis snitmønster med, når du køber stof i butikken. Mønstrene er vores egen Line2Line-serie, som er lavet med udgangspunkt i forårsmoden og forårskollektionen.

Kig forbi www.KreStoffer.dk eller butikken i Odense (tryk på link for kort), hvor du kan se de mange nye og lækre varer, så du kan gå foråret moderne i møde.

KreStoffer.dk - med garn'ti


tirsdag den 12. april 2011

Nye gaveidéer på vej i butikken

Vi har nye spændende tasker på vej ind i huset. Glæd dig!

KreStoffer.dk - med garn'ti

mandag den 11. april 2011

Altid 10 % på alt garn på KreStoffer.dk

Husk at du altid får 10 % rabat på alt garn, hvis du køber via vores webshop KreStoffer.dk.

Vi har som den eneste stof- og garnforhandler altid en fast udsalgspris på alt garn. 10 % rabat på bl.a. Drops, Sandnes, Onion og mange flere.

KreStoffer.dk - med garn'ti

mandag den 4. april 2011

Gratis og inspirerende opskrifter

Vi anbefaler på det varmeste alle strikke-entusiater at tage et kig på Dale Garns mange spændende og inspirerende opskrifter. De har en hel sektion på deres hjemmeside, som er fyldt med gratis garnopskrifter.

Køb dit garn på KreStoffer.dk, hvor du altid får 10 % rabat på alt garn - med garn'ti!

God strikkelyst :)

KreStoffer.dk - med garn'ti

mandag den 28. marts 2011

Line2Line: Inspirerende og anderledes, lige til at klippe ud

Vores egne Line2Line-mønstre er efterhånden så stort et hit hos jer, der elsker at sy, at vi næsten ikke kan følge med efterspørgslen. Vi er utrolig glade for den store interesse vores Line2Line-mønstre bliver budt, selvom de kun var tiltænkt som inspiration for de elever, der går her på vores syskole, Kreativ Syskole.

Men fortvivl ej! Vi fortsætter udbuddet af vores Line2Line-mønstre og gør alt, hvad vi kan for at følge med efterspørgslen. Vi undskylder på forhånd, hvis der lige går et par dage ekstra før du kan få mønstret tilsendt.

På de to årlige messer Håndarbejdsmessen i Middelfart (foråret) og Kreative Dage i Fredericia (efteråret) bliver vi altid ”overfaldet”, fordi gæsterne synes vores mønstre er så nemme og inspirerende. De er jo lige til at klippe ud og sy efter :)

Det skal tilføjes, at de store klippe- og syforklaringer ikke medfølger på vores mønstre, så det kræver, at du kan lidt på egen hånd.

KreStoffer.dk - med garn'ti

mandag den 14. februar 2011

Nyhed: Schachenmayr-garn - yndige opskrifter og lækkert garn

Vi er utrolig begejstrede for vores nyeste garn fra Schachenmayr, som virkelig har formået at lave nogle yndige og smukke opskrifter til deres meget lækre garntyper.

Du kan se både Schachenmayr-garn og deres opskrifter i vores webshop på KreStoffer.dk.

KreStoffer.dk - med garn'ti

tirsdag den 18. januar 2011

Besøg KreStoffer.dk på messer (forår og efterår)

Hvis du vil inspireres inden den nye sy-sæson, håber vi du besøger os på Håndarbejdsmessen i Middelfart (foråret) og Kreative Dage i Fredericia (efteråret) Her præsenterer vi altid vores nye mønstre og du får altid GRATIS mønstre udleveret ved samtidigt køb at stof. Vi glæder os til at se dig.

Se mere information og gode tilbud på www.KreStoffer.dk.

KreStoffer.dk - med garn'ti