fredag den 23. januar 2015

Nye Line2Line mønstre

Selvom sneen falder blidt udenfor og temperaturen viser frost, er det heldigvis altid vejr til kjole. Om du er til at sy den i sort og have strømpebukser på i alverdens farver og mønstre eller om du foretrækker kjolen mønstret og med masser af detaljer og enkle strømpebukser, ændrer det ikke på om du er kjolepige eller buksepige...

Er du kjolepige kan du altid finde inspiration hos os og vores Line2Line mønstre er super nemme at gå til, mønstret er lige til at klippe ud og lægge på stoffet og størrelserne går fra S-XXL.

De tre nedenstående kjoler ( K258, K258 og K260 ) er helt enkle i snittet og meget nemme at sy:







Vi har fået en hel serie på 11 kjoler ( K246-K256 ) hvor det hovedsageligt er øverste forstykke, krave og udskæring, der er ændret på. Du har samtidig mulighed for at sætte forskellige detaljer/effekter på kjolen, så det gør det til lige præcis DIN kjole:








Du kan finde inspiration og printe GRATIS applikationer til din kjole her



Vores altid farvestrålende Sanne er super hurtig til at sy en ny kjole så snart der kommer nye metervarer ind af døren og herunder kan du se hende i to af modellerne med kraver:







Vi håber du har fået masser af inspiration til at se en kjole og ser frem til at betjene dig enten i vores fysiske butik på Klokkestøbervej eller i vores webshop

Vi ønsker dig en dejlig dag.

Team Krestoffer



Ingen kommentarer:

Send en kommentar