Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag

tirsdag den 25. februar 2014

NORSK OL HUE SOM HÆKLEKIT

HÆKLEKIT 
Så har vi fundet noget lækkert til dig, der er vild med den norske OL hue. KreStoffer giver dig nemlig muligheden for, at lave din egen unikke OL hue i de flotte farver; isblå og signalrød. 


 Hæklekit til norsk OL hue Hæklekit til norsk OL hue
Et hæklekit består af 3 x Myboshi garn + 1 x Myboshi hækleguide vol 5.0 + 1 x Myboshi logo 



NEM HÆKLEGUIDE
Vi har selvfølgelig sørget for, at huen kan hækles af både nybegyndere og øvede. I Myboshi' hækleguide Vol 5,0 er der opskrifter på huen samt en meget detajleret billedeguide med tilhørende forklarende tekst på, hvordan du hækler huen fra bunden.

 Hækleguide til norsk OL hue
Her er nogle billeder der illustrere hækleguiden i hæftet.

Hæklekittet koster kun 142,00 kr (eksl. fragt 46,- kr)
VI BEKLAGER !!!
- men vi har konstateret at enkelte kunder ikke kan klare sig med 2 nøgler isblå fv. 156, 
derfor ændre vi hermed hæklekittet til 3 ngl. isblå og et nøgle signalrød. 


MYBOSHI GARN
Hvis du gerne vil hækle i andre farver i det sjove 
Myboshi garn, kan du vælge imellem alle 40 forskellige farver. Du kan finde Myboshi her på KreStoffer.dk
                                 
Norsk OL hue som hæklekit   Hæklekit til Norsk OL hue finder du her på KreStoffer.dk






Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

tirsdag den 28. august 2012

KreStoffer er flyttet

- og klar til det store åbningsudsalg

Så er vi endelig ved at være på plads i vores nye lokaler på Klokkestøbervej 12

Det er onsdag morgen, alle ”mand” er trætte men spændte, og der er stor tilfredshed at spore i flokken. Vi har knoklet de sidste uger med at få alt på plads. Det hele er lige nu et stort kaos, men vi skal nok nå det! I skrivende stund er vi ved at færdiggøre rammerne til vores store åbningsudsalg.


Det har været nogle hektiske uger for os her på KreStoffer. Siden det blev besluttet, at vi skulle flytte, har det summet af aktivitet ud over det sædvanelige. Dels har vores syskole, webshop og butik skullet fungere som normalt, og dels har vi jo også samtidig været nødt til at flytte tingene undervejs ad 2 omgange, lager den ene weekend og butikken den anden. Det har krævet en del planlægning og knofedt, men det er lykkedes godt for os, og vi håber ikke at vores kunder eller elever på syskolen er blevet særligt berørt af det.



Hvorfor flytte?
Når der har været så meget arbejde omkring det, og vi kun er flyttet 100 meter, kan man jo fristes til at spørge: Hvorfor så flytte? Men svaret ligger lige for: Mere plads ganske simpelt. Vores nye lokaler her på Klokkestøbevej er dobbelt så store som de gamle, og vi har nu fået plads til en endnu større garnafdeling, og endnu mere stof i butikken, uden at det er gået ud over atmosfæren i butikken.


Vi har nu fået endnu mere lys og luft omkring os. Syskolen har samtidig fået større lokaler, hvorfra der er direkte adgang til butikken, lokalerne til lageret og websalget er blevet forbedret og meget større, og endelig har vi fået et kreativt rum, hvor vi har masser af plads til at udvikle nye mønstre til vores Line2Line kollektion, sy modeller op til inspiration i butikken og lave vores katalog de to gange om året, det udkommer. Derudover har vi fået endnu bedre parkeringsforhold lige foran butikken.

40% på alt i butikken
Alt i alt, så håber vi at være klar, og vi glæder os til at byde jer velkomne i vores nye butik. Vi åbner på torsdag den 30 august kl. 10.00 med stort åbningsudsalg, der kører i 3 dage (til og med lørdag den 1. september). Her giver vi 40 % på alle varer i butikken. Det gælder dog kun ved fremmøde og ikke ved bestillinger på webshoppen.


Vel mødt
Team KreStoffer
v/ Betina Rosener


 



Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

onsdag den 28. marts 2012

Strik med Arne & Carlos og hækle med DROPS



Kunne du tænke dig at strikke eller hækle dejlige dukker og dyr til børn og børnebørn
- eller til dig selv

Alder.: ½ år og op efter (som voksen er de bare piv sjove at lave)
Materialer.: Strikkepinde, hæklepinde, garn, fyldevat, og andre småting efter behag
Opskrifter dukker.: Hentet fra bogen ”Dukker” med Arne & Carlos (strikket i Dale garn)
Opskrifter dyr.: Hentet fra DROPS blad nr. 21 (hæklet i Puddel, Paris og Muskat)
Pris.: Kan laves for ca. 100,- inkl. garn og fyldevat.

Læs artiklen:
Søstrene der gik amok i sommerhus
Sammen med sin søster havde vi her hos KreStoffer.dk sendt vores søde webshopansvarlige telefondame Hanne af sted i en uge i sommerhus ved Vesterhavet, med henblik på afslapning og rekreation efter en travl vinter. Hanne og hendes søster Inge skulle nyde den dejlige udsigt ud over vandet, spise god mad, gå lange ture og læse nogle gode bøger.

Kollegaerne her i huset havde som en tilsnigelse listet lidt garn/ materialer, en Arne & Carlos bog og nogle Drops opskrifter med, hvis de skulle få lyst at hygge sig med strikning af Arne & Carlos dukker og hækling af Drops dyr til børnebørnene. Der skulle dog ikke meget overtalelse til, da først hun havde snust lidt til både bøger og opskrifter.

Og ganske rigtigt, der gik ikke lang tid, før at den første MMS indløb fra sommerhuset, med billede af den sødeste dukke, som de havde kreeret. Herfra tog det i den grad fart – der blev ret hurtigt varmet op under hækle- og strikkepindende

Arne & Carlos med spec. briller
Hanne fortæller at det var Arne og Carlos dukkerne vi gik i gang med at strikke først, nu da snakken går om de to "sjove" og kreative nordmænd. Og der gik der heller ikke lang tid, så havde vi den første dukke klar på hylden i den dejlige Lerke garn fra Dale. Det lignede så bare hverken Arne eller Carlos, da vi begge to kikkede på hinanden og sagde >>hvordan pokker laver vi brillerne?<< Det løste vi, som du kan se her, ret hurtigt, med ståltråd, floratape og uldgarn.


Som Hanne endvidere udtaler, så er det slet ikke til at slippe igen – Det er simpelthen vanvittig skægt, når man først kommer i gang. Og så er de forholdsvis nemme at lave, hvis man har lidt flair for den type håndarbejde. Bare det at dukkerne får forskelligt udseende, selvom det er den samme opskrift man bruger, er det vildt sjovt. Det afhænger naturligvis af hvilke materialer man lige har ved hånden, men det er her ideerne fødes.


Trofæhylderne:
I sommerhuset havde vi to hylder over fjernsynet, som hurtig blev omdøbt til trofæhyldene. Der gik derfor ret hurtigt sport i at få dem fyldt op. Det blev til 5 dukker og 5 tøjdyr på en uge. Det syntes vi da selv var meget godt gået. Og som man kan se på billederne herunder, har vi hygget os gevaldigt med både dyr og dukker. Hjemme i firmaet mente de at vi var gået lidt amok og var bange for om vi nu også fik slappet nok af, når nu vi var på ferie, men det var jo netop afslappende og skægt at sidde og arbejde med både dyr og dukker.

Foto 1: Strikkedukker med Arne & Carlos
Foto 2: Drops' dyr fra blad nr. 21

Arne og Carlos bog "strikkedukker"
Ellers er der masser af god inspiration at hente fra Arne & Carlos’ bog "strikkedukker", hvor opskrifterne tydeligt og præcist viser hvordan dukkerne skal strikkes og samles.

Bogen om Arne og Carlos fås nu på dansk i butikkerne fra maj 2012 - du kan forudbesatille den hos KreStoffer.dk her 


Arne & Carlos har som bekendt udgivet to bøger mere. Deres "Julekugler" som startede startede deres store designeventyr, efterfulgt at et fantastisk "påsketema"

Da vi nu havde gang i strikkepndene, mente min ivrige søster også at vi lige skulle prøve at arbejde lidt med Arne & Calos' sjove påskekugler og de søde æggesweaters, når nu påsken stod for døren. Så dem fik vi også lige produceret nogle stykker af. Det hele kan du allerede nu se udstillet hos KreStoffer i Odense.


Men vi skulle jo også prøve at hækle lidt med DROPS
Vi tog udgangspunkt i drops’ sjove dyr fra hæfte nr.21, men også her tog det hurtigt overhånd. Lige pludselig havde vi lavet alle fem dyr fra DROPS hæfte nr. 21, som man kan se på foto 2  ovenfor. Min søster fik hurtig tag på hækleriet, hvorefter hun kastede de hæklede dyr over i skødet på mig, så jeg efterfølgende kunne stoppe ud med fyldevat og sy det sammen. 

Dyr og dukker som et socialt projekt:
Det at lave dukker og dyr sammen med nogen, siger Hanne er rigtig skægt, for det er mange gange sådan ,at den ene person har flair for at hækle eller strikke og den anden har måske flair for at samle dukkerne. Det er et fantastisk teamarbejde der kan opstå, når vi arbejder og hygger os på den måde. De gode ideer står praktisk talt i kø for at komme ud. Og så får man snakket sammen på en anden måde end man ellers ville gøre, når man sidder og sysler med sit håndarbejde.


Hanne fortæller videre, at når de havde drukket morgenkaffe og var ude på deres sædvanlige morgentur i klitterne, blev der heftigt udvekslet ideer til næste projekt, der skulle starte så snart de kom tilbage til sommerhuset. Nogle dage blev den sidste glødende strikke- eller hæklepind først slukket kl. 02.00, da de jo ”lige” skulle være færdig med denne her helt specielle dukke, som bare ikke kunne vente til i morgen.

Strik/ hækle allergivenlige dukker der kan vaskes ved 30 C
Det dejlige ved disse dukker er, at man med god samvittighed kan se sine børn og børnebørn lege med dukkerne, da de er lavet i de lækreste naturprodukter – allergivenlige og lige til at smide i vaskemaskinen ved 30 C, når de bliver nussede. (kan tørre tumbles ved 60 C) F.eks. strikkede vi dukkerne i det dejlige garn fra Dale (52% fin merino uld og 48% egyptisk bomuld) som du kan finde her. Inden i dukkerne brugte vi den fantastiske allergivenlige formfaste fyldevat som er 100% polyester. (kan tørre tumbles ved 60 C).


Et godt tips:Undlad spidse eller hårde plastik ting, så som øjne, knapper og lign. Da alt kan strikkes eller hækles.

Du er meget velkommen til at besøge butikken KreStoffer på Stærmosegårdsvej 10 i Odense, hvor du kan finde alle vores strikkede Arne & Carlos dukker, påskeæg og de hæklede Drops dyr.

Arne & Carlos i GO' morgen TV
Hvis du vil se Arne & Carlos da de var i GO' morgen TV - kan du se dem her










Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

fredag den 4. november 2011

Astrid blomstrede i kreativt miljø

Jobtræning gav ny tro på fremtiden

En virksomhed bliver ofte gjort til sorteper, når et menneske går ned med depression og stress, men det sker heldigvis også engang imellem, at en virksomhed kan få den stik modsatte rolle. For Astrid Harborg var hendes jobtræning hos  KreStoffer.dk den redning, som gav hende roen tilbage i hverdagen.







Stress, depression og fyring
I sit tidligere job som inkassator befandt Astrid sig ikke godt og det resulterede i stress, depression, fyring og kaos - alt sammen i finanskrisens mørkeste timer. Med fortvivlelse og rod omkring sig var det ikke nemt at finde rum til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, for hun var nødt til at finde en arbejdsplads som kunne tilgodese hendes behov for milde omstændigheder.

Vejen frem
Efter at have været sygemeldt i et år, tog Astrids liv en ny drejning til det bedre i august 2010, hvor hun startede i jobtræning hos KreStoffer.dk. Allerede fra første dag vidste Astrid, at hendes nye arbejdsplads, var det hun havde brug for. Som Astrid udtaler "Her var der mulighed for at få en rolig arbejdsdag i et spændende og inspirerende miljø, hvor jeg hver eneste dag kunne gå hjem og føle, at jeg var værdsat og blev lyttet til".

Et år senere
Et år efter Astrids start hos KreStoffer.dk var hun stort set tilbage på fuld tid og kunne nu se frem til at komme styrket ud af sit forløb. Nøglen til denne succeshistorie ligger i virksomhedens kulturelle struktur, som først og fremmest bygger på kreativ tænkning og frie rammer. For os i KreStoffer.dk, er det afgørende for virksomhedens overlevelse, at alle medarbejdere kan udvikle sig personligt gennem deres arbejde og føle på egen krop, at de har betydning og gør en forskel.

Forståelse gennem samtale
Hos KreStoffer.dk arbejdes der under mottoet 'frihed under ansvar' og individets sættes i centrum. Derfor er det først og fremmest vigtigt for os at få klarlagt, hvad KreStoffer.dk kan gøre for medarbejderen i jobtræning, frem for at udnytte den gratis arbejdskraft. De fleste ved, at forståelse opnås gennem samtale og ved løbende at lave opfølgning med Astrid, var  det muligt for Betina at skræddersy forløbet så meget, at Astrid både fik plads og udfordringer i hverdagen.

Den sociale bevidsthed
I den sidste fase af jobtræningen hos KreStoffer.dk skal medarbejderen helst være tilbage på mindst 25 timer, hvis det skal betragtes som en succes for virksomheden. Samtidig skal medarbejderen gerne blomstre op og afslutte sit forløb som et helstøbt menneske - klar til arbejdsmarkedet, familien og fritiden.

Hele denne virksomhedsfilosofi ligger i naturlig forlængelse af vores forretningskoncept, som netop centrerer sig om social aktivitet og værdi i hverdagen. Når en virksomhed bevæger sig inden for håndarbejdets kunst, er det altafgørende at have en social bevidsthed og forstå de mennesker, man har kontakt med.

At være til nytte og skabe værdi
Hos KreStoffer.dk sælges der stof, garn og tilbehør, og i Odense har vi butik og syskole. Det er selvsagt meget sociale aktiviteter i mange henseender og sammenhold er derfor en vigtig faktor i virksomhedens daglige drift. KreStoffer.dk vil gerne være en virksomhed, som er til nytte og skaber værdi - altså skabe de såkaldte 'win-win'-situationer for virksomheden, medarbejderne og kunderne - hvad end det gælder virksomhedens overlevelse eller på det personlige plan ude i samfundet.
Vi og resten af KreStoffer.dk kan nu se tilbage på et år, hvor virksomheden har haft stor glæde og gavn af Astrid Harborgs indsats, men vigtigst af alt kan alle parter stolt se tilbage på et år, hvor Astrid har blomstret, udviklet sig og fundet sit mod igen.

Astrid i dag
Astrid udtaler at hun i dag er glad, positiv og velfungerende, men stadig jobsøgende. Hos KreStoffer.dk kunne vi desværre ikke beholde Astrid, men der er ingen tvivl om at Astrid, med det meget imponerende CV og de mange forskellige jobfunktioner hun har taklet gennem et helt liv, stadig er en fantastiske offervillig og arrangeret arbejdskraft for en given virksomhed mange år endnu. 

Hvis nogen skulle være interreseret i Astrid som kommende arbejdskraft, kan hun evt. kontaktes gennem Krestoffer.dk på info@krestoffer.dk  - Vi kan naturligvis på det varmeste anbefale Astrid.

Betina Rosener
KreStoffer.dk




Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen