Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag

tirsdag den 27. august 2013

NY MODE - NYE METERVARER

- til dig der elsker at sy...

Glæd dig til et vildt efterår 2013
Efterårets metervaremode er efter flere magre sæsoner endelig sjovt, vildt og anderledes - lige det vi har ventet på. 
Moden rummer denne gang vildt mange inspirerende og spændende nyheder, som vi ikke har set længe. 


Fig. 1 Nye metervarer efterår 2013

Vi er her på KreStoffer, som du sikkert kan fornemme, meget begejstret for efterårets udvalg af metervarer, som gør det muligt at sy nogle rigtig spændende kreationer, hvor kun fantasien sætter grænser. Vi er lige nu ved at sy mange af de nye metervarer op, på både nye, som ældre Line2Line modeller (eksempel fig. 1). De opsyede modeller vil du inden længe kunne se i butikken i Odense og på den store Håndarbejdsmesse
Kreative Dage i Fredericia (25.-27. okt.) 


Metervarerne på KreStoffer.dk har fået et gevaltigt løft:
KreStoffer.dk har vi derfor som noget helt nyt valgt at iklæde både de kommende nye som ældre Line2Line modeller i de nye metervarer, så du bedre har muligheden for at danne dig et godt indtryk af både modellen samt metervaren.

Samtidig har du også nu muligheden for at se metervaren i
1:1 (12 x 12 cm) og i stor størrelse med krøleffekt.
Se eksempel på denne sjove zebra model


Vi håber meget på at disse nye tiltag, kan hjælpe dig med at få en bedre fornemmelse af vore metervarer på nettet - Du er naturligvis også mere end velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål til vore metervarer

For at gøre det endnu nemmere for dig, har vi inde på hver metervare, nu også lagt et direkte link til den farve tråd, som vi vil anbefale til den enkelte metervare.



---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vil du se de nye metervarenyheder og en forsmag på de 10 nye Line2Line modeller, som vi meget snart har klar til salg, så har du muligheden her 

Bemærk: Vi har kun metervarer kvaliteter, som vi 100% kan stå indenfor - Vi syntes ikke dit store sy arbejde skal gå til spilde med dårlige kvaliteter :)


Betina Rosener
Indehaver



Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

fredag den 14. september 2012

Spændende efterår


Så er de fleste af vores lækre nye metervarer kommet hjem på hylderne i butikken og lagt op på webshoppen KreStoffer.dk. Vi har igen i år bestræbt os på at købe ind efter efterårets og vinterens mode og tendenser. Vi håber med dette indlæg at kunne inspirere dig til en idefyldt og kreativ sæson efteråret/ vinter 2012-2013.
Efterårets farver
Generelt er der i år flere farver end de sidste år, og efterårs- og vintermoden er mere levende og energisk end tidligere. Vi ser farver som vinrød, sennepsgul, flaskegrøn, marineblå, lilla, brændt orange og metalliske farver.
Tre tendenser:Som vi ser det, er der stilmæssigt hovedsageligt tre tendenser, der kommer til at fylde modebilledet den kommende sæson.  
Foto 1 - Strik med frynser 
1. Det rå look:
Det er inspireret af arbejdstøj, og Amish folket, økologi og natur.  Her er fokus på varme brune farver blandet med marineblåt og gråt. Der er ru materialer og effekter, og bomuld, hør og silke blandes.
Vi har til dette look bl.a. indkøbt flere lækre uldvarer, stoffer med skind look og "pelsede" stoffer.
Du kan allerede nu se metervaren til modellen på foto 1 her på KreStoffer.dk




  
Foto 2 - 4 flotte eksempler
2. Det klassiske look 




Her er der fokus på det feminine. Materialerne er bløde og smidige og der er feminine prints. Her er detaljer fra lingeri og farverne er vinrød og lilla, med er strejf af lidt mere syrede farver. En perfekt blanding af tætsiddende nederdele og trenchcoats, korte jakker og lette bluser. Til dette look har vi indkøbt flere lækre silker og metervarer, der er gode til både nederdele og kjoler.
Foto 3 - Stof med metal effekter
Metal Look:
Ved det sidste look holdes lav profil med grå farver og strenge linjer, men der er også dyrebare dekorationer og synlige detaljer. Her er en blanding af mat og blankt og silhuetten er minimal og sofistikeret.  Vi har indkøbt flere metervarer med metallisk effekt, der står som god kontrast til mange af de mere mørke traditionelle metervarer.





Endelig er strik og overtøj jo pga. årstiden vigtigt, men lige som sidste sæson er der meget fokus på sweaters, cardigans og overtøj generelt. Vi har derfor indkøbt en del metervarer i lækkert strik og også gode uldvarer.
Foto 4 - Forskellige striktyper
I vores Line2line kollektion finder du mange snitmønste, der kan passes ind til de forskellige stiltyper, og vi arbejder i øjeblikket på højtryk på, at få nye mønstre, der passer til vinterens temaer gjort færdige. De forventes klar til salg på webshoppen og i butikken i starten af oktober. Men allerede nu har vi syet flere modeller op. De hænger klar som inspiration i butikken.

Alt i alt har vi forsøgt at sammensætte udvalget i butikken og på webshoppen, så der er noget for enhver smag, og så der er rig mulighed for at sy lige netop den kreation, du måtte ønske. Som sædvanligt har vi dog et langt større udvalg i butikken end på webshoppen, så kom endelig ind forbi butikken. Hvis I kan samle et hold på min. otte giver vi kaffe, brød, lidt ekstra procenter og gratis mønstre ved køb af stof. I skal bare huske at aftale et tidspunkt først - så kontakt os herom på mail eller telefon.


Venlig hilsen
Team KreStoffer
V/ Betina Rosener




Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

tirsdag den 28. august 2012

KreStoffer er flyttet

- og klar til det store åbningsudsalg

Så er vi endelig ved at være på plads i vores nye lokaler på Klokkestøbervej 12

Det er onsdag morgen, alle ”mand” er trætte men spændte, og der er stor tilfredshed at spore i flokken. Vi har knoklet de sidste uger med at få alt på plads. Det hele er lige nu et stort kaos, men vi skal nok nå det! I skrivende stund er vi ved at færdiggøre rammerne til vores store åbningsudsalg.


Det har været nogle hektiske uger for os her på KreStoffer. Siden det blev besluttet, at vi skulle flytte, har det summet af aktivitet ud over det sædvanelige. Dels har vores syskole, webshop og butik skullet fungere som normalt, og dels har vi jo også samtidig været nødt til at flytte tingene undervejs ad 2 omgange, lager den ene weekend og butikken den anden. Det har krævet en del planlægning og knofedt, men det er lykkedes godt for os, og vi håber ikke at vores kunder eller elever på syskolen er blevet særligt berørt af det.



Hvorfor flytte?
Når der har været så meget arbejde omkring det, og vi kun er flyttet 100 meter, kan man jo fristes til at spørge: Hvorfor så flytte? Men svaret ligger lige for: Mere plads ganske simpelt. Vores nye lokaler her på Klokkestøbevej er dobbelt så store som de gamle, og vi har nu fået plads til en endnu større garnafdeling, og endnu mere stof i butikken, uden at det er gået ud over atmosfæren i butikken.


Vi har nu fået endnu mere lys og luft omkring os. Syskolen har samtidig fået større lokaler, hvorfra der er direkte adgang til butikken, lokalerne til lageret og websalget er blevet forbedret og meget større, og endelig har vi fået et kreativt rum, hvor vi har masser af plads til at udvikle nye mønstre til vores Line2Line kollektion, sy modeller op til inspiration i butikken og lave vores katalog de to gange om året, det udkommer. Derudover har vi fået endnu bedre parkeringsforhold lige foran butikken.

40% på alt i butikken
Alt i alt, så håber vi at være klar, og vi glæder os til at byde jer velkomne i vores nye butik. Vi åbner på torsdag den 30 august kl. 10.00 med stort åbningsudsalg, der kører i 3 dage (til og med lørdag den 1. september). Her giver vi 40 % på alle varer i butikken. Det gælder dog kun ved fremmøde og ikke ved bestillinger på webshoppen.


Vel mødt
Team KreStoffer
v/ Betina Rosener


 



Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen