onsdag den 13. marts 2013

9 nye Line2Line mønstre

Kalenderen viser marts måned, vi har allerede smagt på de første spæde forårsdage, og foråret og sommeren venter lige om hjørnet. Her på KreStoffer har vi brugt de sidste måneder på at klargøre nye snitmønstre, der passer til den kommende årstid. Det er blevet til i alt ni nye mønstre, som vi kort vil præsentere her.



B1204 er en bluse med raglanærmer og bærestykke. Den har små fine læg både foran og bagpå og har en elastikløbegang ved skulderne og forneden på ærmerne og blusen. Vi har syet den op i en lækker silke, der falder godt.

B1205 er en oversize t-shirt, hvor du selv kan vælge, om den skal være med kort eller langt ærme. Den er enkelt og hurtig at sy, men kan alligevel blive et hit hen over sommeren. Vi har syet den op i en hvid jersey med en stor printet blomst i stærke farver. På den måde rammer vi lige ind i sommerens mode, hvor netop både hvidt og mønstret stof hitter.

B1206 er en rund sol med spids. Den er nem både at klippe og sy og lavet i det rette stof, har du på ingen tid en sød og fin overdel. Den har skråbånd i halsen og er lagt op med en fin rullesøm. Vi har valgt at sy den op i en tynd silke med undervandfarver- og fisk. 

B1207 er en lille fin t-shirt med indsnit ved ærmerne. Vi har syet den op i en blomstret jersey.

J444 er en cardigan med flæse. På forstykket er der på mønsterarket tegnet cirkler, der skal syes med elastiktråd. På den måde "tutter" noget af stoffet ud og laver en sjov effekt.  Den er blevet syet op i jersey.

K233 er en kjole med mange skæringer. Her er der mulighed for at lege med mange farver på en gang. Modellen er lavet til fast stof, men kan naturligvis også syes i jersey, hvilket vi har valgt at gøre i denne omgang. 

K234 er en jerseykjole med masser af vidde og en krave der sidder tæt i halsen. Den har desuden store cirkellommer på underdelen. Vi har syet den op i en lyseblå jersey med mørkeblå prikker og kantet lommer og ærmer med en limegrøn ensfarvet jersey.

K235 er en ærmeløs sommerkjole med wienerlæg foran og slids i ryggen. Den kan syes i både fast stof og i jersey, og vi har syet den op i en sød blå jersey med hvide hjerter og i en frisk limegrøn hør.

K236 er en udgave til fast stof af vores populære kjole med små læg på forstykket, som vi lancerede i efteråret. Vi har syet den op i bomuld.

* Her kan du købe de nye Line2Line mønstre (direkte link til KreStoffer.dk/ Line2Line)

** Hvis du skulle få lyst til at lære lidt mere omkring syning og få nogle ligesindede veninder, skulle du prøve vores syskole hos KreStoffer.
- Store lyse og nye lokaler
- Alt i udstyr
- Meget inspirerende undervisere
- Max 12 elever
- Elevrabat på stof & garn

Ring og hør nærmere på tlf.: 65 911 909

Rigtig god fornøjelse :)




Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

tirsdag den 9. oktober 2012

Nye Line2line snitmønstre

Efteråret har bidt sig fast, bladene på træerne skifter farve og falder af, og det er ved at være tid til at hygge sig indendørs. Det indbefatter for mange af os, forskellige kreative sysler, og her på KreStoffer har vi arbejdet længe og hårdt på at få nye mønstre klar til efterårets og vinterens hyggestunder ved symaskinen. Og nu er de her endelig.  Færdige og klar til salg :-)

Udover vores tre kjoler, to tunikaer, en bluse og en cardigan, som vi præsenterede tidlig i oktober, kan vi nu lancerer 4 nye mønstre. Endnu en flagermus-bluse (B1203), en dobbeltradet frakke (J441) og en lille kort selskabs jakke (J443). Desuden er vores populære basis t-shirt (B1202) nu kommet i en revideret udgave. Så nu er vi oppe på i alt 10 nye modeller til efteråret/vinter 2012-2013.


NY
Model B1202 er vores nye t-shirt. Du kan vælge at sy den som en helt enkel t-shirt med rund hals eller v-hals, eller du kan sætte en skæv krave på og samtidig lege med eventueller striber i stoffet. På mønsterarket har vi tegnet en linje, så en del af forstykket kan klippes fra og vendes på tværs af trådretningen. Du kan også klippe bagstykket i to dele og også her vende den ene del på tværs af trådretningen.







NY
Model J441 er frakken til dig, der har lyst til at bruge tid på detaljerne. Frakken er dobbeltradet og pyntet med paspolerede lommer og ærmestropper. Desuden er der og en ekstra klap hen over brystet, der knappes fast, når du lukker frakken. På bagstykket er der også leget med detaljer i form af en skrå overskæring på den øverste del af ryggen. Vi har syet frakken op i en uld af en god kvalitet og lommer, ærmestropper, klap og dele af bagstykket er klippet i et mønstret stykke stof, der matcher i farven på ulden.







NY
Model B1203 er en helt enkel flagermus bluse med rund hals. Mønstret er simpelt og lige til at gå til, men syet i det rette stykke stof har du på ingen tid en sød og fin bluse.












NY
Model J443 er vores bud på en kort selskabsjakke. På mønsterarket er der både en kort model og en superkort model. Jakken er helt enkel. Der er ingen krave og der er ingen lommer, men til gengæld lukkes den med et bælte i taljen og det gør jakken sød og enkel









NY
Model B198 er en asymmetrisk tunika med v-hals. Den kan syes op i en helt ensfarvet jersey, eller du kan klippe den i stribet stof og lege med effekten af striberne. Trådretningen på mønsterdelene er lavet så eventuelle striber ligger på skrå på den nederste del af forstykket. Endelig er der jo altid muligheden for at sætte tittebånd ind i de forskellige sømme eller at sætte en lynlås ind som pynt i den nederste del af forstykket.





NY
Model B1200 Tunikaen med bred elastik ved halsen, er beregnet til jersey. Den har lange ærmer med en lille smule rynk forneden, og er en rigtig fin hverdags tunika. Vi har syet den op i en helt ensfarvet jersey.









NY
Model B1201 Flagermusblusen, er beregnet til tyndt fast stof. Den har små læg eller rynk ved halsen og på ærmerne, og er superfin i en tynd silke eller andet stof, der falder blødt.


NY
Model J442 Cardiganen med spidser, er lige til at gå til. Den er nem at klippe og nem at sy, og på ingen tid, har du en hjemmesyet kreation, der fungerer godt både åbentstående eller lukket med et anderledes spænde. Vi har syet den op i en lækker uldfilt.







Model K228 Kjole med skæringer og en asymmetrisk v-hals. Modellen er formskåret, og det gør det muligt at udnytte et stykke strik eller jersey til en sjov og anderledes kjole. Ved at strække de forskellige mønsterdele formes kjolen, og mønstret på stoffet vrides rundt på modellen. Vi har syet den op i en smart viscose jersey med print.






NY
Model K229
er en fin jersey kjole. Vi har konstrueret mønstret så forstykkerne er syet sammen, men så det alligevel ligner en slå-om kjole. Det er en model for dig, der godt kan lide slå-om-effekten, men ikke bryder dig om, at kjolen skiller. Der er mulighed for at lege med effekter ved at klippe det ene forstykke i en helt anden farve eller i et stykke mønstret jersey.
NY
Model K230
er en jersey kjole med læg på forstykket. Der er pyntet med skråbånd hen over læggene og i halsudskæringen. Her er der mulighed for blot at købe et færdigt skråbånd eller at lave det selv, så du opnår præcis den effekt, du ønsker. På mønster arket er der både et kort ærme og et sjovt 3/4 ærme med spidser.

  


Som det fremgår af den korte gennemgang af de sidste nye mønstre, er der lidt for enhver smag. Der er både modeller, der er hurtige at sy og nogle, der tager lidt længere tid, så det er bare med at finde symaskinen frem og komme i gang.


God fornøjelse
Team KreStoffer


Direkte links:
- Her har du en oversigt over alle vore Line2Line snitmønstre
http://www.krestoffer.dk/snitmoenstre-line2line-c-188_55.html

- Her finder du alle de metervare vi har på vores webshop, men har du mulighed for det, synes vi, du skal besøge vore nye butik, da vi ikke har alle de nye metervarer repræsenteret på KreStoffer.dk -  http://www.krestoffer.dk/stof-alle-stoffer-c-41_265.html



Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

fredag den 14. september 2012

Spændende efterår


Så er de fleste af vores lækre nye metervarer kommet hjem på hylderne i butikken og lagt op på webshoppen KreStoffer.dk. Vi har igen i år bestræbt os på at købe ind efter efterårets og vinterens mode og tendenser. Vi håber med dette indlæg at kunne inspirere dig til en idefyldt og kreativ sæson efteråret/ vinter 2012-2013.
Efterårets farver
Generelt er der i år flere farver end de sidste år, og efterårs- og vintermoden er mere levende og energisk end tidligere. Vi ser farver som vinrød, sennepsgul, flaskegrøn, marineblå, lilla, brændt orange og metalliske farver.
Tre tendenser:Som vi ser det, er der stilmæssigt hovedsageligt tre tendenser, der kommer til at fylde modebilledet den kommende sæson.  
Foto 1 - Strik med frynser 
1. Det rå look:
Det er inspireret af arbejdstøj, og Amish folket, økologi og natur.  Her er fokus på varme brune farver blandet med marineblåt og gråt. Der er ru materialer og effekter, og bomuld, hør og silke blandes.
Vi har til dette look bl.a. indkøbt flere lækre uldvarer, stoffer med skind look og "pelsede" stoffer.
Du kan allerede nu se metervaren til modellen på foto 1 her på KreStoffer.dk




  
Foto 2 - 4 flotte eksempler
2. Det klassiske look 




Her er der fokus på det feminine. Materialerne er bløde og smidige og der er feminine prints. Her er detaljer fra lingeri og farverne er vinrød og lilla, med er strejf af lidt mere syrede farver. En perfekt blanding af tætsiddende nederdele og trenchcoats, korte jakker og lette bluser. Til dette look har vi indkøbt flere lækre silker og metervarer, der er gode til både nederdele og kjoler.
Foto 3 - Stof med metal effekter
Metal Look:
Ved det sidste look holdes lav profil med grå farver og strenge linjer, men der er også dyrebare dekorationer og synlige detaljer. Her er en blanding af mat og blankt og silhuetten er minimal og sofistikeret.  Vi har indkøbt flere metervarer med metallisk effekt, der står som god kontrast til mange af de mere mørke traditionelle metervarer.





Endelig er strik og overtøj jo pga. årstiden vigtigt, men lige som sidste sæson er der meget fokus på sweaters, cardigans og overtøj generelt. Vi har derfor indkøbt en del metervarer i lækkert strik og også gode uldvarer.
Foto 4 - Forskellige striktyper
I vores Line2line kollektion finder du mange snitmønste, der kan passes ind til de forskellige stiltyper, og vi arbejder i øjeblikket på højtryk på, at få nye mønstre, der passer til vinterens temaer gjort færdige. De forventes klar til salg på webshoppen og i butikken i starten af oktober. Men allerede nu har vi syet flere modeller op. De hænger klar som inspiration i butikken.

Alt i alt har vi forsøgt at sammensætte udvalget i butikken og på webshoppen, så der er noget for enhver smag, og så der er rig mulighed for at sy lige netop den kreation, du måtte ønske. Som sædvanligt har vi dog et langt større udvalg i butikken end på webshoppen, så kom endelig ind forbi butikken. Hvis I kan samle et hold på min. otte giver vi kaffe, brød, lidt ekstra procenter og gratis mønstre ved køb af stof. I skal bare huske at aftale et tidspunkt først - så kontakt os herom på mail eller telefon.


Venlig hilsen
Team KreStoffer
V/ Betina Rosener




Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

tirsdag den 28. august 2012

KreStoffer er flyttet

- og klar til det store åbningsudsalg

Så er vi endelig ved at være på plads i vores nye lokaler på Klokkestøbervej 12

Det er onsdag morgen, alle ”mand” er trætte men spændte, og der er stor tilfredshed at spore i flokken. Vi har knoklet de sidste uger med at få alt på plads. Det hele er lige nu et stort kaos, men vi skal nok nå det! I skrivende stund er vi ved at færdiggøre rammerne til vores store åbningsudsalg.


Det har været nogle hektiske uger for os her på KreStoffer. Siden det blev besluttet, at vi skulle flytte, har det summet af aktivitet ud over det sædvanelige. Dels har vores syskole, webshop og butik skullet fungere som normalt, og dels har vi jo også samtidig været nødt til at flytte tingene undervejs ad 2 omgange, lager den ene weekend og butikken den anden. Det har krævet en del planlægning og knofedt, men det er lykkedes godt for os, og vi håber ikke at vores kunder eller elever på syskolen er blevet særligt berørt af det.



Hvorfor flytte?
Når der har været så meget arbejde omkring det, og vi kun er flyttet 100 meter, kan man jo fristes til at spørge: Hvorfor så flytte? Men svaret ligger lige for: Mere plads ganske simpelt. Vores nye lokaler her på Klokkestøbevej er dobbelt så store som de gamle, og vi har nu fået plads til en endnu større garnafdeling, og endnu mere stof i butikken, uden at det er gået ud over atmosfæren i butikken.


Vi har nu fået endnu mere lys og luft omkring os. Syskolen har samtidig fået større lokaler, hvorfra der er direkte adgang til butikken, lokalerne til lageret og websalget er blevet forbedret og meget større, og endelig har vi fået et kreativt rum, hvor vi har masser af plads til at udvikle nye mønstre til vores Line2Line kollektion, sy modeller op til inspiration i butikken og lave vores katalog de to gange om året, det udkommer. Derudover har vi fået endnu bedre parkeringsforhold lige foran butikken.

40% på alt i butikken
Alt i alt, så håber vi at være klar, og vi glæder os til at byde jer velkomne i vores nye butik. Vi åbner på torsdag den 30 august kl. 10.00 med stort åbningsudsalg, der kører i 3 dage (til og med lørdag den 1. september). Her giver vi 40 % på alle varer i butikken. Det gælder dog kun ved fremmøde og ikke ved bestillinger på webshoppen.


Vel mødt
Team KreStoffer
v/ Betina Rosener


 



Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

torsdag den 5. juli 2012

KreStoffer har fået vokseværk


- men vi flytter kun 100 meter

Glæden er stor her i huset, da det endelig er faldet på plads at vi nu kan se frem til nye store og lyse lokaler på Klokkestøbervej 12, ca. 100 meter fra vores nuværende domicil.

 
Det er gået stærkt:
Da KreStoffer for nogle år siden flyttede fra Dalum til Stærmosgårdsvej 10, havde vi ikke drømt om at vi allerede så hurtigt efter, skulle flytte location igen. Men pga. af den store succes med vores webshop KreStoffer.dk og de mange kunder der nu daglig besøger vores butik, har vi nu måtte sande at logistikken er blevet meget uhensigtsmæssig med aktiviteter på 3 etager. Forholdene er især meget trange i butikken og på vores lager.


 
De nye lokaler:
De nye lokaler på Klokkestøbervej 12 bliver dobbelt så store med en endnu større garnafdeling. Det bedste er nok at alle vore aktiviteter (butik, syskole, webshop, katalog m.m.) vil foregå i ét plan.



Mht. syskolen får vi også her forbedret de i forvejen luksuriøse forhold. Endnu større lokaler, direkte adgang til butikken og naturligvis med alt til fri rådighed, symaskiner-overlook-presanlæg og vore egne Line2Line mønstre. Der er også mange andre spændende og inspirerende mønstre til fri rådighed. Vil du vide mere om KreStoffers syskole kan du klikke her

 

Følg med når vi flytter:
Du kan følge med på KreStoffer og på vores facebook:
http://www.facebook.com/KreStoffer.dk når vi ved mere om den endelige dato for flytningen. Lige nu er håndværkerne godt i gang og pga. diverse ferieforhold, kan vi endnu ikke melde en endelig dato for flytning ud. Men vi forventer at det bliver midte august.

 

På glædelig gensyn
Team KreStoffer
v/Betina Rosener




Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen