tirsdag den 9. oktober 2012

Nye Line2line snitmønstre

Efteråret har bidt sig fast, bladene på træerne skifter farve og falder af, og det er ved at være tid til at hygge sig indendørs. Det indbefatter for mange af os, forskellige kreative sysler, og her på KreStoffer har vi arbejdet længe og hårdt på at få nye mønstre klar til efterårets og vinterens hyggestunder ved symaskinen. Og nu er de her endelig.  Færdige og klar til salg :-)

Udover vores tre kjoler, to tunikaer, en bluse og en cardigan, som vi præsenterede tidlig i oktober, kan vi nu lancerer 4 nye mønstre. Endnu en flagermus-bluse (B1203), en dobbeltradet frakke (J441) og en lille kort selskabs jakke (J443). Desuden er vores populære basis t-shirt (B1202) nu kommet i en revideret udgave. Så nu er vi oppe på i alt 10 nye modeller til efteråret/vinter 2012-2013.


NY
Model B1202 er vores nye t-shirt. Du kan vælge at sy den som en helt enkel t-shirt med rund hals eller v-hals, eller du kan sætte en skæv krave på og samtidig lege med eventueller striber i stoffet. På mønsterarket har vi tegnet en linje, så en del af forstykket kan klippes fra og vendes på tværs af trådretningen. Du kan også klippe bagstykket i to dele og også her vende den ene del på tværs af trådretningen.







NY
Model J441 er frakken til dig, der har lyst til at bruge tid på detaljerne. Frakken er dobbeltradet og pyntet med paspolerede lommer og ærmestropper. Desuden er der og en ekstra klap hen over brystet, der knappes fast, når du lukker frakken. På bagstykket er der også leget med detaljer i form af en skrå overskæring på den øverste del af ryggen. Vi har syet frakken op i en uld af en god kvalitet og lommer, ærmestropper, klap og dele af bagstykket er klippet i et mønstret stykke stof, der matcher i farven på ulden.







NY
Model B1203 er en helt enkel flagermus bluse med rund hals. Mønstret er simpelt og lige til at gå til, men syet i det rette stykke stof har du på ingen tid en sød og fin bluse.












NY
Model J443 er vores bud på en kort selskabsjakke. På mønsterarket er der både en kort model og en superkort model. Jakken er helt enkel. Der er ingen krave og der er ingen lommer, men til gengæld lukkes den med et bælte i taljen og det gør jakken sød og enkel









NY
Model B198 er en asymmetrisk tunika med v-hals. Den kan syes op i en helt ensfarvet jersey, eller du kan klippe den i stribet stof og lege med effekten af striberne. Trådretningen på mønsterdelene er lavet så eventuelle striber ligger på skrå på den nederste del af forstykket. Endelig er der jo altid muligheden for at sætte tittebånd ind i de forskellige sømme eller at sætte en lynlås ind som pynt i den nederste del af forstykket.





NY
Model B1200 Tunikaen med bred elastik ved halsen, er beregnet til jersey. Den har lange ærmer med en lille smule rynk forneden, og er en rigtig fin hverdags tunika. Vi har syet den op i en helt ensfarvet jersey.









NY
Model B1201 Flagermusblusen, er beregnet til tyndt fast stof. Den har små læg eller rynk ved halsen og på ærmerne, og er superfin i en tynd silke eller andet stof, der falder blødt.


NY
Model J442 Cardiganen med spidser, er lige til at gå til. Den er nem at klippe og nem at sy, og på ingen tid, har du en hjemmesyet kreation, der fungerer godt både åbentstående eller lukket med et anderledes spænde. Vi har syet den op i en lækker uldfilt.







Model K228 Kjole med skæringer og en asymmetrisk v-hals. Modellen er formskåret, og det gør det muligt at udnytte et stykke strik eller jersey til en sjov og anderledes kjole. Ved at strække de forskellige mønsterdele formes kjolen, og mønstret på stoffet vrides rundt på modellen. Vi har syet den op i en smart viscose jersey med print.






NY
Model K229
er en fin jersey kjole. Vi har konstrueret mønstret så forstykkerne er syet sammen, men så det alligevel ligner en slå-om kjole. Det er en model for dig, der godt kan lide slå-om-effekten, men ikke bryder dig om, at kjolen skiller. Der er mulighed for at lege med effekter ved at klippe det ene forstykke i en helt anden farve eller i et stykke mønstret jersey.
NY
Model K230
er en jersey kjole med læg på forstykket. Der er pyntet med skråbånd hen over læggene og i halsudskæringen. Her er der mulighed for blot at købe et færdigt skråbånd eller at lave det selv, så du opnår præcis den effekt, du ønsker. På mønster arket er der både et kort ærme og et sjovt 3/4 ærme med spidser.

  


Som det fremgår af den korte gennemgang af de sidste nye mønstre, er der lidt for enhver smag. Der er både modeller, der er hurtige at sy og nogle, der tager lidt længere tid, så det er bare med at finde symaskinen frem og komme i gang.


God fornøjelse
Team KreStoffer


Direkte links:
- Her har du en oversigt over alle vore Line2Line snitmønstre
http://www.krestoffer.dk/snitmoenstre-line2line-c-188_55.html

- Her finder du alle de metervare vi har på vores webshop, men har du mulighed for det, synes vi, du skal besøge vore nye butik, da vi ikke har alle de nye metervarer repræsenteret på KreStoffer.dk -  http://www.krestoffer.dk/stof-alle-stoffer-c-41_265.html



Få bloggen på mobilen:
QR-kode til bloggen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar